Søg

Regneeksempel - videregående uddannelse 

Sådan regner du ud, hvor meget du skal betale tilbage

Laveste fribeløb - videregående uddannelse

Signe får SU til sin uddannelse på seminariet i hele 2009. Hendes fribeløb i 2009 er derfor 12 måneder med det laveste fribeløb for studerende på videregående uddannelser, det vil sige 12 måneder a 8.138 kroner = 97.656 kroner.

Studenterjob

Signe har et arbejde ved siden af sit studium. I foråret 2010 får Statens Uddannelsesstøtte opgørelsen over Signes indkomst i 2009 fra SKAT. Det viser sig her, at hun har tjent 118.030 kroner ved siden af sin SU i 2009. Signe har altså tjent (118.030 - 97.656 =) 20.374 kroner over sit årsfribeløb og skal derfor betale en del af sin SU tilbage.

Det er dog ikke hele beløbet, Signe skal betale tilbage.
Af de første 8.311 kroner (forskellen mellem det mellemste og det laveste fribeløb i 2009) er det kun halvdelen, der skal betales tilbage: 50 procent af 8.311 kroner = 4.155,50 kroner. 

Signe skal derfor betale (eksklusiv tillæg):

20.374 - 8.311 = 12.063

12.063 + 4.155,50 = 16.218,50 kroner tilbage

Syv procent i tillæg

Oven i dette beløb lægger vi et tillæg på syv procent – det vil sige: 16.218,50 x 0,07 = 1.135,30 kroner.

Det betyder, at Signe i alt skal betale:

16.218,50 + 1.135,30 = 17.353,80 kroner tilbage

 

 Værd at vide

Hvis du skal betale SU tilbage, har du muligvis betalt for meget i skat af din SU. SKAT regulerer automatisk skatten af den ændrede SU.