Du går på en ungdomsuddannelse
Peter får SU til sin HF-uddannelse i hele 2011. Hans fribeløb i 2011 er derfor 12 måneder med det laveste fribeløb for studerende på ungdomsuddannelser. Det vil sige 12 måneder à 6.980 kroner = 83.760 kroner.
Peter har et arbejde ved siden af sit studium. I foråret 2012 får styrelsen opgørelsen over Peters indkomst i 2011 fra SKAT. Det viser sig, at han har tjent 99.453 kroner ved siden af sin SU i 2011. Peter har altså tjent (99.453 - 83.760 =) 15.693 kroner over sit årsfribeløb og skal derfor betale en del af sin SU tilbage.
Det er dog ikke hele beløbet, Peter skal betale tilbage.
Af de første 10.452 kroner (forskellen mellem det mellemste fribeløb og det laveste fribeløb for studerende på ungdomsuddannelser i 2011) er det kun halvdelen, der skal betales tilbage: 50 procent af 10.452 kroner = 5.226 kroner.
Peter skal derfor betale (eksklusive tillæg):
15.693 - 10.452 = 5.241
5.241 + 5.226 = 10.467 kroner tilbage
Da dette beløb overstiger SU-satsen for udeboende plus en måneds SU-lån (5.486 + 2.807 = 8.293) lægger vi oven i dette beløb et tillæg på syv procent – det vil sige: 10.467 x 0,07 = 732,69 kroner.
Det betyder, at Peter i alt skal betale:
10.467 + 732,69 = 11.199,69 kroner tilbage
Du går på en videregående uddannelse
Signe får SU til sin uddannelse på seminariet i hele 2011. Hendes fribeløb i 2011 er derfor 12 måneder med det laveste fribeløb for studerende på videregående uddannelser. Det vil sige 12 måneder à 8.625 kroner = 103.500 kroner.
Signe har et arbejde ved siden af sit studium. I foråret 2012 får styrelsen opgørelsen over Signes indkomst i 2011 fra SKAT. Det viser sig, at hun har tjent 118.030 kroner ved siden af sin SU i 2011. Signe har altså tjent (118.030 - 103.500 =) 14.530 kroner over sit årsfribeløb og skal derfor betale en del af sin SU tilbage.
Det er dog ikke hele beløbet, Signe skal betale tilbage.
Af de første 10.452 kroner (forskellen mellem det mellemste fribeløb og det laveste fribeløb for studerende på ungdomsuddannelser i 2011) er det kun halvdelen, der skal betales tilbage: 50 procent af 10.452 kroner = 5.226 kroner.
Signe skal derfor betale (eksklusive tillæg):
14.530 - 10.452 = 4.078
4.078 + 5.226 = 9.304 kroner tilbage
Da dette beløb overstiger SU-satsen for udeboende plus én måneds SU-lån (5.486 + 2.807 = 8.293) lægger vi oven i beløbet et tillæg på syv procent – det vil sige: 9.304 x 0,07 = 651,28 kroner.
Det betyder, at Signe i alt skal betale:
9.304 + 651,28 = 9.955,28 kroner tilbage