Vil du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere på baggrund af, at du er flyttet til Danmark sammen med dine forældre, skal I være flyttet hertil inden du fyldte 20 år. Det er en betingelse, at familien fortsat har bopæl i Danmark, og at du og dine forældre har fast ophold i Danmark.
Sådan gør vi
Når vi undersøger, om du og dine forældre har fast ophold i Danmark, bruger vi folkeregisterets oplysninger om dig og dine forældre. Hvis du mener, at oplysningerne i folkeregisteret er mangelfulde eller forkerte, skal du henvende dig til folkeregisteret i den kommune, du bor i.