Søg

Dine forældres indkomst 

Går du på en ungdomsuddannelse, og er du 18 eller 19 år, er satsen for din SU afhængig af dine forældres indkomst

Er du 18 eller 19 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du få en grundsats i SU. Om du kan få mere end denne grundsats afhænger af, hvor stor dine forældres indkomst er per år. Det er dine forældres indkomst to år tilbage, der afgør, hvor stort et tillæg du kan få ved siden af din SU-grundsats. Jo lavere dine forældres indkomstgrundlag er, jo mere kan du få i SU.  

Det er dine forældres samlede indkomst i løbet af et år (uden fradrag), der afgør, hvor meget du kan få i tillæg til din SU-grundsats. Dine forældre er dine biologiske eller adoptivforældre. Plejeforældre eller stedmødre/stedfædre betragtes ikke som forældre.

Når du fylder 20 år, er din SU ikke længere afhængig af dine forældres indkomst. 

Du har et barn

Har du et barn, er størrelsen af din SU ikke afhængig af dine forældres indkomst.  

Sådan fastsættes din samlede SU

Når vi modtager opgørelserne fra SKAT, ser vi på, hvor stor dine forældres indkomst var for to år siden. Jo lavere indkomsten var, jo større er det tillæg du kan få ved siden af din SU-grundsats. Du kan dog højst få SU-satserne for hjemmeboende eller udeboende, der er fastsat ud fra din bopæl. Du kan dog kun få satsen for udeboende, hvis du har en særlig godkendelse fra dit uddannelsessted.

SU efter forældreindkomst

 

 Værd at vide

Får du ikke den højeste SU-sats på grund af dine forældres indkomst, kan du i stedet få forhøjet dit eventuelle SU-lån eller dit fribeløb

Forhøjet fribeløb