Søg

Kun en forælder 

I visse situationer kan vi nøjes med at tage udgangspunkt i den ene af dine forældres indkomst, når vi fastsætter din SU

Når vi skal fastsætte det tillæg du kan få ved siden af din SU, ser vi på begge dine forældres indkomst. I nogle situationer kan vi dog nøjes med at se på den enes indkomst.

Dine forældre bor ikke sammen

Vi bruger kun din ene forælders indkomst, når vi skal beregne din SU, hvis dine forældre ikke bor sammen (har forskellige folkeregisteradresser) på det tidspunkt, hvor vi behandler din ansøgning.

Vi bruger indkomsten for den forælder, som du bor hos på det tidspunkt, hvor vi første gang behandler en ansøgning fra dig om SU til en ungdomsuddannelse. Bor du ikke hos en af dine forældre, når vi første gang behandler din SU-ansøgning, bruger vi indkomsten fra den af dine forældre, som du senest har boet hos før det tidspunkt, hvor vi behandler din ansøgning. Hvis du senest boede sammen med begge dine forældre, som efterfølgende er flyttet fra hinanden, bruger vi indkomsten fra den forælder, som har den laveste indkomst.

Dødsfald

Hvis din SU bliver beregnet efter én af dine forældre, og vedkommende afgår ved døden, er det din anden forælders indkomst, vi ser på, når vi beregner din SU.

Hvis du gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt til den forælder, der er i live, kan du søge om, at vi ser bort fra dennes indkomst.

Du skal skriftligt fortælle om den manglende kontakt til den forældre der er i live (blandt andet om hvornår en eventuel kontakt sidst har fundet sted) – og indsende mail/brev til styrelsen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
Bredgade 43
1260 København K.