Søg

SU-lån siden 1991 

SU-lån udbetalt siden 1991 - lån 6

For lån 6 er renten fire procent om året, mens du læser.  

Når du er færdig med din uddannelse, forrentes din gæld efter diskontoen plus et tillæg (på højst en procent) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes hvert år på finansloven.  

Du skal begynde at betale lån 6 tilbage 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor din uddannelse slutter (med mindre du også har lån 4 og/eller lån 5). Hvis din uddannelse for eksempel slutter den 30. juni 2009, skal du begynde at betale lånet tilbage den 1. januar 2011.  

Slutlån - udbetalt siden 1994

Vi administrerer slutlån som lån 6, med mindre du også har lån 4 og/eller lån 5.

 

 Værd at vide

Diskontoen er en rentesats som løbende fastsættes af Nationalbanken. Ændringer i diskontoen får virkning fra den 1. i måneden efter ændringen. Ændrer Nationalbanken eksempelvis diskontoen den 27. oktober, vil den nye renteprocent gælde fra 1. november.