Langt de fleste udenlandske statsborgere, som er enlige forsørgere, vil modtage ekstra børnetilskud fra kommunen på samme måde som danske statsborgere. Derfor er adgangen til forsørgertillæg til enlige forsørgere oftest den samme for danske og udenlandske statsborgere
Enlig forsørger
Du kan ikke få ekstra børnetilskud
Hvis du er udenlandsk statsborger, der modtager SU på lige fod med danske statsborgere, og alene på grund af dit udenlandske statsborgerskab ikke kan få ekstra børnetilskud fra kommunen, kan du alligevel få forsørgertillæg for enlige.
Det kræver, at du får en dokumentation fra kommunen, hvoraf det fremgår, at du opfylder alle øvrige betingelser for at modtage ekstra børnetilskud. Du skal aflevere dokumentationen til dit uddannelsessted.