Er du forsørger, og bor du sammen med en anden SU-modtager, kan du få forsørgertillæg, hvis du:
- tager et studieophold i udlandet, eller
- tager en hel uddannelse i udlandet, eller
- bor i udlandet, men læser i Danmark
Du kan læse mere om forsørgertillægget, og de generelle regler der er forbundet med det, under Forsørger sammen med SU-modtager.
Studieophold i udlandet
Hvis du er forsørger og bor sammen med en anden SU-modtager, kan du få forsørgertillæg under studieophold i udlandet.
Sats for forsørgertillæg
For at få forsørgertillæg med til udlandet skal du dokumentere, at du er forsørger i udlandet. Dokumentationen skal:
- bekræfte, at du har dit barn (under 18 år) boende hos dig
- indeholde oplysninger om, hvem du bor sammen med (for eksempel en bopælsattest)
- være udstedt af en offentlig myndighed i det land, du læser i
- udstedes i starten af hvert kvartal og sendes til dit danske uddannelsessted
Hel uddannelse i udlandet
Hvis du er forsørger og bor sammen med en anden SU-modtager, kan du få forsørgertillæg under en hel uddannelse i udlandet.
Sats for forsørgertillæg
For at få forsørgertillæg skal du gå på en SU-godkendt uddannelse. Derudover skal du dokumentere, at du er forsørger. Dokumentationen skal
- bekræfte, at du har dit barn (under 18 år) boende hos dig
- indeholde oplysninger om, hvem du bor sammen med (for eksempel en bopælsattest)
- være udstedt af en offentlig myndighed i det land, du læser i
- udstedes hvert halve år og sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
Du bor i udlandet
Hvis du er forsørger og bor sammen med en anden SU-modtager, kan du få forsørgertillæg, mens du bor i udlandet, men læser i Danmark.
Sats for forsørgertillæg
For at få forsørgertillægget med til udlandet skal du dokumentere, at du er forsørger. Dokumentationen skal:
- bekræfte, at du har dit barn (under 18 år) boende hos dig
- indeholde oplysninger om, hvem du bor sammen med (for eksempel en bopælsattest)
- være udstedt af en offentlig myndighed i det land, du bor i
- udstedes i starten af hvert kvartal og afleveres eller sendes til dit uddannelsessted