Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Du får breve om din SU via Digital Post på borger.dk/e-Boks - og vil du i kontakt med os, om en sag du har til behandling, skal du også kontakte os via Digital Post

Vi sender breve om din SU til din Digital Post via borger.dk/e-Boks, hvor du blandt andet kan se din støttemeddelelse med oplysninger om, hvor meget du er tildelt i SU, dine skatteoplysninger (hentet fra SKAT) og om du står som ude- eller hjemmeboende.

NemID

Du skal have NemID for at kunne læse Digital Post. Har du ikke allerede NemID, skal du bestille den hos NemID. Det er også dem, der kan besvare dine spørgsmål om NemID.

Kontakt os via Digital Post/e-Boks

Vil du kontakte os om en sag, du har til behandling i styrelsen (det vil sige sager om handicaptillæg, tilbagebetalingskrav eller ligestilling af udenlandske statsborgere), skal du også kontakte os via Digital Post på borger.dk/fra e-Boks.

Log ind med NemID og gør følgende:

  • Vælg fanebladet "Digital post"
  • Vælg ”Skriv ny post”
  • I feltet ”Til” klik på "Vælg modtager"
  • I feltet "Eller find via en kategori" vælg "Offentlige myndigheder/Stat" i drop down-menuen
  • Klik på pilen > ved "Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte"
  • Vælg "SU (Statens Uddannelsesstøtte)" på menuen, der åbnes
  • Vælg eventuelt relevant underemne på menuen, der åbnes
  • Angiv, hvad din forespørgsel drejer sig om i drop down-menuen
  • Udfyld felterne "Støttemodtagerens cpr-nummer" og "Støttemodtagerens navn"
  • Når du har skrevet din mail, klik ”Send”

Du kan uploade op til 4 MB pr. mail.

In English

Step-by-step guide in English.

Mere information

Læs mere om Digital Post her.

                     digitalpost_kasse.png