Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skifter kontonummer?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får ny mailadresse?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg flytter?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skifter kontonummer?
Vi udbetaler din SU til din NemKonto. Ændrer du kontonummer, skal dit nye kontonummer registreres som NemKonto - bed banken gøre det, eller gør det selv på NemKonto. Hverken styrelsen eller SU-medarbejderen på dit uddannelsessted kan oplyse dig om, hvilken konto der er din NemKonto.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får ny mailadresse?
Du kan oplyse din mailadresse i minSU, så vi SU-medarbejderne på dit uddannelsessted kan kontakte dig, hvis der er noget galt med din ansøgning.
Hvis du har skrevet en forkert mailadresse eller får en ny, kan du rette den under "Min profil" i minSU.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg flytter?
Når du flytter, skal du senest fem dage efter give besked til Folkeregisteret. Vi får derefter automatisk besked om din nye adresse.
Der er dog enkelte tilfælde, hvor du selv skal give besked til os, om at du flytter: Hvis du skifter status fra hjemme- til udeboende eller omvendt. Du kan ændre bopælsstatus i minSU.
Flytter du til udlandet gælder der særlige regler. Hvis du er på studieophold i udlandet som en del af din danske uddannelse, skal du henvende dig til en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted, når du flytter til udlandet. Læser du en hel uddannelse i udlandet, skal du melde flytning til vores udlandsenhed på mail (suudl@su.dk) eller per brev.