Print Læs højt
Søg Menu
Luk

SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig

Du skal opfylde en række betingelser for at få SU. De fleste betingelser gælder for alle, der vil have SU, men på nogle få punkter er der forskel på reglerne.

SU kort fortalt

Forudsætningerne for at du kan få SU er, at du går på en uddannelse og er økonomisk trængende. Det betyder for det første, at du skal opfylde en række betingelser og for det andet, at du ikke må tjene mere end dit fribeløb ved siden af SU.  

Når du søger SU, vurderer vi, om du er berettiget til at modtage SU-støtte. Er du det, får du din SU udbetalt en gang om måneden. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken uddannelse du tager, hvor du bor (ude- eller hjemmeboende), hvor gammel du er, og hvornår du er startet på din uddannelse.

Du skal betale skat af din SU, og den trækker vi, inden vi udbetaler støtten til dig. Når året er gået, kontrollerer vi, om du har tjent for meget (overskredet dit fribeløb). Har du det, skal du betale noget af din SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.