Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Fribeløbet er det beløb, du må tjene ved siden af din SU

Dit fribeløb regnes ud på årsbasis (fra januar til december), og er det beløb, du højst må tjene ved siden af din SU. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale en del af din SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Der er tre forskellige satser for fribeløb (det laveste, mellemste og højeste fribeløb). Størrelsen af fribeløb afhænger af, om du den pågældende måned får SU, har fravalgt SU eller ikke er under uddannelse. Når du regner dit fribeløb ud, skal du derfor finde ud af, hvilket fribeløb du har i hver enkelt måned.

Satserne for fribeløb

Beregn det samlede fribeløb

Dit fribeløb afhænger af, hvor mange måneders SU eller slutlån du får i løbet af et år. Det betyder ikke noget, at du en måned tjener mere end dit fribeløb. Så længe du set over hele året holder dig inden for årsfribeløbet, skal du ikke betale SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

De fleste SU-modtagere kan bruge vores regnemaskine til at beregne årsfribeløbet.

Undgå at betale SU tilbage

Du skal selv holde øje med, at din indkomst i løbet af året ikke overstiger dit fribeløb. Kan du se, at du kommer til at tjene for meget, kan du gøre dit fribeløb større ved at vælge en eller flere måneders SU fra.

Fravalg af SU i en periode

Periodisering af din indkomst

Det år du starter, og det år du slutter din uddannelse, er du muligvis omfattet af reglerne om periodisering.

Periodisering af din indkomst