Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Du kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere, hvis du har opholdt dig i Danmark i en periode på mindst 5 år

Vil du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere efter denne regel, skal du være:

  1. statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz og have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst fem år, eller
  2. familiemedlem til en EU-, EØS- eller schweizisk statsborger, og have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst fem år (uanset hvilket land du selv er statsborger i).

Med betegnelsen familiemedlem mener vi, at du er: 

  • ægtefælle til en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
  • i registreret partnerskab med en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
  • forælder til en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
  • barn af en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz.

Hvis du har været bosat uden for Danmark i en sammenhængende periode på to år, kan du først opnå ret til SU, når du efterfølgende har et sammenhængende ophold i Danmark igen af mindst fem års varighed.

Sådan gør vi

Når vi undersøger, om du har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst fem år, bruger vi blandt andet de oplysninger, folkeregisteret har registeret om dig. Ønsker du, at vi vurderer din sag ud fra andre oplysninger end dem, der er registret i folkeregistret, kan vi i nogle tilfælde godkende anden dokumentation i vores konkrete vurdering af din sag. Hvis du i øvrigt mener, at oplysningerne i folkeregisteret er mangelfulde eller forkerte, skal du henvende dig til folkeregisteret i den kommune, du bor i.

Undtagelser

Når vi opgør, om du har haft fem års sammenhængende ophold i Danmark, ser vi bort fra kortere ophold uden for Danmark, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året.

Vi ser også bort fra ét ophold uden for Danmark af længere varighed på grund af at:

  • du har aftjent værnepligt eller
  • du har haft højst 12 sammenhængende måneder uden for Danmark af vægtige grunde (for eksempel på grund af graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering).

Hvis du har haft ophold uden for Danmark i en længere periode på grund af en af de omtalte undtagelser, skal du vedlægge dokumentation for dette, når du søger om at blive ligestillet med danske statsborgere.