Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Du kan højst få udlandsstipendium og udlandsstudielån i to år (24 måneder)

Du kan højst få udlandsstipendium og udlandsstudielån i to år, svarende til 120 ECTS-point. 

Kort videregående uddannelse

Hvis du læser en kort videregående uddannelse i Danmark, kan du højst få udlandsstipendium og udlandsstudielån til ét års studieophold svarende til 60 ECTS-point.

Du kan dele udlandsstipendiet

Du kan vælge at fordele dit udlandsstipendium og udlandsstudielån på enten studieophold, en hel uddannelse eller kombinere dit udlandsstipendium og udlandsstudielån, så du for eksempel tager ud på to studieophold á 30 ECTS-point og derudover læser en 1-årig kandidat-/masteruddannelse, der er normeret til et år eller mere, svarende til 60 ECTS-point eller mere.

Selv om du vælger at dele/kombinere udlandsstipendiet og udlandsstudielånet, kan du højst få dem udbetalt i sammenlagt to år til studieophold og hele kandidat-/masteruddannelser, hvilket svarer til 120 ECTS-point i alt.