Søg

Udbetaling 

Du får normalt udbetalt den første udlandsstipendie-rate cirka to uger inden, studieafgiften skal betales - dog tidligst to måneder inden den uddannelsesperiode starter, som udbetalingen dækker 

Vi udbetaler højst udlandsstipendiet for et halvt år ad gangen (én udlandsstipendie-rate dækker én uddannelsesperiode, der maksimalt kan være på seks måneder, svarende til 30 ECTS-point). Og først efter vi har givet dig en betinget tildeling.  

Udbetaling til NemKonto

Vi udbetaler dit udlandsstipendium til din NemKonto i et dansk pengeinstitut. Hvis du ikke allerede har en NemKonto, skal du henvende dig i din bank eller gå ind på NemKonto

Dokumentation

Hvis vi ikke får den nødvendige dokumentation, kan vi ikke udbetale udlandsstipendium til de kommende semestre.

Omregning til danske kroner

Studieafgifter, der er opgivet i fremmed valuta, omregnes til danske kroner på baggrund af de valutakurser, som Nationalbanken fastsætter 1. april og 1. oktober eller den første bankdag herefter.

Ved udbetalingen af udlandsstipendie-rater anvendes den kurs, der var gældende to måneder før den uddannelsesperiode starter, som udbetalingen dækker. Vi vil for eksempel anvende den kurs, der blev fastsat den 1. april, hvis den uddannelsesperiode, som udbetalingen dækker, starter den 1. november, og hvis uddannelsesperioden starter den 1. december, vil vi anvende den kurs, der blev fastsat den 1. oktober.