Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Læs om SU-systemets historie

Før 1913

Den statslige uddannelsesstøtte går tilbage til det i 1569 stiftede Kommunitetet, der gav et antal studerende kost, senere penge og logi på Regensen.

Indtil 1913 havde dygtige og ubemidlede studerende således kun kunnet få studiestøtte i form af private legater eller en gratis plads på et kollegium.

1913: Dansk Studiefond

Dansk Studiefond blev stiftet i 1913 på initiativ af stud.jur. fra Københavns Universitet Emil Fryd. Dengang kunne man søge om lån hos fonden. I dag eksisterer fonden fortsat, men med det formål at yde legater til studerende på videregående uddannelse, der skal betale en studieafgift på visse uddannelser i udlandet.

1950’-60’erne: Ungdommens uddannelsesfond, udvidet beløbsramme og statsgaranti

Ungdommens uddannelsesfond var fra starten af 1950´erne statens økonomiske hjælp til unge under uddannelse. Pengene kom fra tipsfonden og tipsstudiefonden.

Fra 1952 til 1968 blev loven revideret flere gange. Kredsen af studerende, der kunne komme i betragtning og beløbsrammen blev udvidet, så også elever i folkeskolens 8.-10. klasse, realklasser, gymnasier og lærlinge kunne komme i betragtning til støtte. I løbet af 1960’erne blev den økonomiske ramme for Ungdommens Uddannelsesfond udvidet flere gange, der blev indført automatisk regulering af beløbsrammen og statsgaranti for studielån fra banker og sparekasser.

1970: SU (Statens Uddannelsesstøtte)

SU - statens uddannelsesstøtte blev uddelt første gang i 1970.

Den første lov om statens uddannelsesstøtte (Lov nr. 262 af 4. juni 1970) byggede blandt andet på "von Eyben-udvalget” og dets anbefalinger, der fremgår af ”von Eyben betænkningen” fra 1968 (betænkning nr. 506/1968 vedr. økonomisk støtte til unge under uddannelse).

Det var her, statens støtteordnings hovedformål for alvor blev slået fast, idet udvalget konkluderede, at ”Enhver, der søger en offentlig anerkendt uddannelse, og som er studieegnet og studieaktiv, skal have ret til støtte beregnet efter objektive kriterier inden for visse grænser med hensyn til studiernes varighed.”

SU-lovens hovedformål

Af bemærkningerne til loven fra 1970, der udmønter von Eyben-udvalgets overvejelser og forslag, fremgår blandt andet følgende mål, der fortsat definerer SU-lovens hovedformål:

  • Ingen skal af økonomiske grunde forhindres i at få den uddannelse, som den unge har lyst og evner til 
  • Det skal blive muligt at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden

I 1970 skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine forældrenes indtægt. Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksimalt 8.050 kr. om året og var fordelt, så halvdelen var stipendium og halvdelen lån. De studerende kunne supplere med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kr. om året.

1980’erne: SU-reform (fribeløb og klippekort)

I slutningen af 1980'erne blev der gennemført en reform af uddannelsesstøtten. Reformen forløb i to etaper og havde det samlede mål at ”effektivisere de faktiske studietider” og ”give uddannelsessøgende et stærkt incitament til at bringe uddannelsen til afslutning og overgå til arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvor beskæftigelsesmulighederne er bedst.” Se eventuelt bemærkninger til Lov nr. 357 af 4. juni 1986, hvori der også henvises til Knud Larsen-udvalgets betænkning og handleplan (januar 1985).

I 1986 blev første del af en SU-reform vedtaget (lov nr. 357 af 4. juni 1986). Det overordnede mål for reformen var, at der skulle skabes ensartede støttevilkår for unge i og uden for uddannelsessystemet. Begrebet ”Fribeløb” blev indført og ”Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-styrelsen) blev oprettet.

I 1988 blev anden del af en SU-reform vedtaget. Med vedtagelsen af lov nr. 192 af 29. marts 1988 blev ”Klippekortssystemet” indført - en beregningsmodel for, hvor meget uddannelsesstøtte, der samlet kunne opnås til videregående uddannelse.

1990’erne: 6 års støtteramme og mere enkelt støttesystem

Med vedtagelsen af lov nr. 448 af 14. juni 1995 blev støtterammen udvidet til 6 år svarende til 70 SU-klip og det bliver muligt at være op til 1 år forsinket, uden at SU stoppes.

Udover at skabe bedre forhold for de uddannelsessøgende havde loven først og fremmest til formål at skabe et mere enkelt og forståeligt støttesystem, bedre betjening af støttemodtagerne og en større tilfredshed med det samlede SU-system. Målet blev understøttet gennem en forbedring af brugerbetjeningen blandt andet ved decentralisering af en række kundebetjeningsopgaver til uddannelsesinstitutionerne og ved mere systematisk overvågning af brugerbetjeningen. Der blev udviklet nye informationsteknologiske løsninger til at håndtere sagsbehandlingen og kommunikationen mellem institutionerne og den daværende SU-styrelse.

2000’erne: Handicaptillæg, forsørgertillæg og obligatorisk digital ansøgning

I 00’erne blev der blandt andet indført et SU-tillæg til uddannelsessøgende på videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse (lov nr. 1225 af 27. december 2003), der blev indført tillægsstipendium til enlige forsørgere og et tillæg til samboende forsørgere, der begge modtager SU (lov nr. 481 af 9. juni 2004). SU blev digitaliseret lov nr. 1408 af 27. december 2008, hvilket betød, at uddannelsessøgende, der søger om SU, skal benytte selvbetjeningssystemet minSU, ligesom ansøgere forpligtes til at modtage meddelelser om SU i elektronisk form.

2010’erne: SU-reform (fremdriftsreform) og handicaptillæg til EUD

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte blev nedlagt den 1. marts 2011, og SU-ordningen administreres i dag af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med vedtagelsen af lov nr. 899 af 4. juli 2013 skete en reform og målretning af SU-systemet med i alt syv større ændringer:

  1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen
  2. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)
  3. Højst fem ungdomsuddannelser med SU
  4. Ændret SU til hjemmeboende
  5. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021
  6. Forhøjelse af satsen for fribeløb
  7. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietid

Den politiske aftale, der dannede grundlag for lovændringerne, omfattede også øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelser. Initiativet indebar, at uddannelsessøgende kun kan være 6 måneder forsinket, før udbetaling af SU stoppes (for uddannelsessøgende, der var begyndt på en videregående uddannelser efter 1. juli 2016). Ændringen krævede ikke lovændring og blev gennemført ved ændring af SU-bekendtgørelsen.

Med vedtagelse af lov nr. 182 af 23. april 2019 blev der indført et handicaptillæg til elever på erhvervsuddannelserne med virkning pr. 1. januar 2019.

Tidslinje

Nedenfor ses en grafisk tidslinje over SU-systemets historie gennem årene:

Klik på billedet for at se det i større format.

2020: SU, Statens Uddannelsesstøtte fylder 50 år

Den 28. maj 2020 er det 50 år siden Folketinget vedtog Lov om uddannelsesstøtte.