Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Hvis du afbryder eller afslutter din uddannelse før tid, skal du uploade dokumentation for dit afbrud i minSU og framelde din SU til resten af uddannelsen. På den måde undgår du at få udbetalt for meget SU, som du senere skal betale tilbage

Upload dokumentation i minSU

Når du afbryder eller afslutter uddannelsen før tid, skal du uploade dokumentation for dit afbrud i minSU:

  • Log ind på minSU
  • Vælg Ret din SU
  • Vælg Send dokumentation for studieaktivitet – SU i udlandet
  • Vælg Upload dokumentation
  • Vælg ”At jeg har afbrudt eller afsluttet ovennævnte uddannelse før tid”
  • Udfyld alle felter og upload din dokumentation

Du vil modtage en kvittering på, at du har uploadet.

Vi behandler herefter din dokumentation og afslutter din uddannelse. Hvis du har fået udbetalt for meget støtte, vil du modtage et krav om skulle betale den tilbage.

Krav til dokumentationen

Dokumentationen, du uploader skal indeholde:

  • Dit navn
  • Din uddannelsesretning og –grad
  • Præcise dato for din sidste studieaktive dag på uddannelsen (DDMMÅÅ)

Dokumentationen skal være dateret, stemplet og underskrevet af dit uddannelsessted. Dokumentationen må tidligst være dateret i den måned, hvor du har din sidste studieaktive dag.

Du kan med fordel anvende vores standart blanketter til dokumentation for studieaktivitet, som du finder her.

Du har modtaget udlandsstipendium

Hvis du har modtaget udlandsstipendium til din uddannelsen, skal du sende en kvittering til os, der viser, at du har betalt din tuition fee, og at du ikke har fået hele eller dele af denne refunderet i forbindelse med, at du har afsluttet eller afbrudt uddannelsen før tid.

Kvitteringen skal sendes til os som Digital Post via borger.dk (den kan ikke uploades i minSU). Du kan med fordel anvende vores standartblanket, som du finder her.