Krav til uddannelsen

Uddannelsesstedet skal være godkendt af studielandets undervisningsministerium eller en relevant national myndighed. 
Kravet fremgår af §70, stk. 2, i SU-bekendtgørelsen.

Læs mere om offentligt anerkendelse i udvalgte lande.

Uddannelsen skal være godkendt af studielandets undervisningsministerium eller en relevant national myndighed. Eneste undtagelser er:

• A.P. Møller Skolen, Duborg-Skolen, Baccalauréat à Option Internationale og Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne, da disse uddannelser på forhånd er godkendt til SU jf. §70, stk. 5 og 6 i SU-bekendtgørelsen
• IB-diploma (International Baccalaureate), hvor vi undersøger, om uddannelsen er på IBO-listen, hvilket svarer til offentlig anerkendelse
• Pilotuddannelser, hvor uddannelserne skal opfylde de fælles europæiske regler (EU-forordninger). Uddannelsesstederne skal fortsat være offentligt anerkendt

Er uddannelsen udbudt i et andet land end hvor den gradsudstedende uddannelsesesinstitution hører hjemme (f.eks. en uddannelse i tyskland, der udbydes af et britisk universitet) og er uddannelsen ikke offentligt anerkendt i studielandet, kan uddannelsen leve op til kravet om offentlig anerkendelse, hvis uddannelsen er kvalitetssikret af en kvalitetssikringsinstitution, der er internationalt anerkendt jf. § 70, stk. 5 og 6. 

Er der tale om en kvalitetssikringsinstitution, der er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR), anser vi kravet for umiddelbart opfyldt.

Hvis den udenlandske kvalitetssikringsinstitution ikke er medlem af EQAR, vurderer vi konkret, om kravet er opfyldt. Vi lægger i vurderingen vægt på følgende kriterier:

• om kvalitetsinstitutionen har tilstrækkelig professionel kapacitet til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter, eksempelvis akkreditering, og er uafhængig i sit virke i forhold til arbejdsprocesser, udførelse, metodevalg og i sine faglige konklusioner, vurderinger og anbefalinger
• om kvalitetsinstitutionen sikrer gennemsigtighed og pålidelighed i metoder og processer og i sin udførelse af kvalitetssikringsundersøgelser, og om den i sit virke inddrager internationale eksperter og interessenter, herunder studerende
• om kvalitetsinstitutionen selv undergår tilbagevendende evalueringer af egen praksis af en instans, som er uafhængig af kvalitetsinstitutionen

Har et studieland ikke en offentlig myndighed, der anerkender uddannelser eller uddannelsessteder, kan vi sidestille anden anerkendelse med offentlig anerkendelse jf. § 75, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen. 

Læs mere om offentlige anerkendelse i særlige lande.

Vi undersøger om en tilsvarende uddannelse findes i Danmark. Det gør vi blandt andet ved opslag i Uddannelsesguiden. Findes en tilsvarende uddannelse, der giver ret til SU, i Danmark, kan vi som udgangspunkt godkende uddannelsen i udlandet til SU. Det betyder også, at uddannelser, der ikke er godkendt til SU i Danmark og typisk er uden for det almindelige uddannelsessystem, som udgangspunkt ikke kan godkendes til SU i udlandet.

Kravet fremgår af §70, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen.

Følgende uddannelser svarer i udgangspunktet til uddannelser i Danmark, der er godkendt til SU:

• Hele universitets- og professionsbacheloruddannelser
• Kortere videregående uddannelser og håndværksuddannelser hvor fagligt niveau og indhold og/eller varighed svarer til danske uddannelser, der er godkendt til SU
• Adgangsgivende gymnasiale uddannelser i de nordiske lande og bestemte typer af gymnasiale uddannelser i udlandet

Følgende uddannelsestyper har vi som udgangspunkt vurderet svarer til uddannelser i Danmark, der ikke er godkendt til SU:

• Uddannelser tilrettelagt som efter- og videreuddannelse. Eksempelvis godkender vi ikke uddannelser på kandidat/-masterniveau til SU, hvis der er krav om forudgående erhvervserfaring for at blive optaget på uddannelsen. Hvis der er tale om et almindeligt tilrettelagt fuldtidsstudium i udlandet, som er på kandidat- eller masterniveau, hvor der ikke er krav om erhvervserfaring for at blive optaget på uddannelsen, har uddannelsen som udgangspunkt mulighed for at blive godkendt til SU, selv om den tilsvarende uddannelse i Danmark er tilrettelagt som efter- eller videreuddannelse. 
• Uddannelser på højere niveau end kandidat-/masterniveau godkender vi ikke til SU, da de ikke giver SU i Danmark. Ph.d.-uddannelser kan derfor ikke godkendes. Hvis der er et afstigningstrin, hvor mastergrad opnås (uden særskilt ansøgning om at få graden), har denne del som udgangspunkt mulighed for at blive godkendt til SU.
• Uddannelser, der varer mindre end tre måneders sammenhængende varighed jf. §5, stk. 1, nr. 2, i SU-loven.

Der skal være tale om en hel uddannelse. Det vil sige, at en videregående uddannelse skal være et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med en akademisk grad og fører til en akademisk titel. Enkeltstående kurser, der ikke ender med en grad eller et eksamensbevis, kan vi ikke godkende.

Kravet fremgår af §70, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen.

Fritstående kurser, som kan sættes sammen til en hel bacheloruddannelse, kan som udgangspunkt godkendes til SU, hvis uddannelsesstedet dokumenterer, at den studerende på den normerede tid opnår en hel uddannelse. Denne uddannelse skal være angivet som hovedfag, når den studerende søger SU til uddannelsen. Dette vil oftest være fritstående kurser i en bacheloruddannelse, hvor uddannelsesstedet skriver under på, at kurset indgår som del af den fulde, navngivne bacheloruddannelse, der forventes at være afsluttet på (oftest) 3 år.

Hvis du sammensætter en uddannelse af fritstående kurser i Sverige, skal du uploade uddannelsesstedets dokumentation for, at din fagsammensætning og det samlede antal ECTS eller HP ender i en specifik grad og titel. Vi godkender ikke fritstående kurser i sig selv.

Vi accepterer kun trindelte uddannelser, hvis der er et officielt afstigningstrin for alle studerende. Der skal udstedes et eksamensbevis uden særlig anmodning.

Hvert år på uddannelsen skal opfylde kravet om at være på fuld tid. Der må ikke være tale om deltidsstudier det ene år og mere end fuld tid det næste år. Inden for året må der dog godt være udsving.

Kravet fremgår af §70, stk. 3, i SU-bekendtgørelsen og §5 i SU-loven.

I lande, der har tiltrådt Bologna-aftalen, og hvor ECTS-systemet anvendes (kun videregående uddannelser), er en uddannelse tilrettelagt som et fuldtidsstudie, hvis den er normeret (fastsat) til 60 ECTS-point per studieår. Per 1. januar 2019 anser vi kravet om fuldtidsstudie for opfyldt for videregående uddannelser, selv om det enkelte studieår er tilrettelagt med ned til 54 ECTS-point. Det er dog en forudsætning, at det samlede uddannelsesforløb fortsat opfylder kravet om en gennemsnitlig fordeling på 60 ECTS-point per studieår. Det betyder eksempelvis, at en 3-årig uddannelse skal være normeret til minimum 180 ECTS.

For uddannelser i øvrige lande er det uddannelsesstedets egen fuldtidsnorm, sammenholdt med eventuelle nationale retningslinjer, vi tager udgangspunkt i, når vi vurderer, om der er tale om et fuldtidsstudie. Enkelte lande har en national standard for fuldtidsstudier.

Vi foretager altid en konkret vurdering af, om vi kan godkende en uddannelse i udlandet som et fuldtidsstudie. 

Læs mere om kravet om fuldtidsstudie.

Kravet fremgår af §70, stk. 4, i SU-bekendtgørelsen

Du skriver under strafansvar under på, at uddannelsen ikke er tilrettelagt som fjernundervisning.

Vi foretager kontrol ved, at vi gennemser det materiale, du har uploadet sammen med din ansøgning og læser på uddannelsesstedets hjemmeside. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor der er mere end 25% af undervisningen, der er tilrettelagt som fjernundervisning/online/distance education med videre. Det betyder for eksempel, at maksimalt ét semester ud af fire kan være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kravet fremgår af §72, stk. 1 og 75, stk. 2, i SU-bekendtgørelsen og har til formål at sikre, at der ikke gives SU til religiøse eller politiske uddannelser og uddannelser, der falder uden for det område, der i Danmark gives SU til.

Vi foretager kontrol ved, at vi gennemser det materiale, du har uploadet sammen med din ansøgning og læser på uddannelsesstedets hjemmeside. I tvivlstilfælde beder vi dig om at få uddannelsesstedet til at udfylde et særligt skema om religiøse eller politiske aspekter. Hvis det ikke fremgår tydeligt, af det udfyldte skema, at der ikke foregår en religiøs eller politisk påvirkning af de studerende, giver vi dig afslag.

Læs mere om religiøse eller politiske uddannelser og uddannelsessteder.

Vi vurderer også andre forhold, der taler imod godkendelse på baggrund af kravet, eksempelvis hvis en uddannelse er baseret på behandlingsmetoder, der i det danske sundhedsvæsen betragtes som alternative.

Kravet fremgår af §72, stk. 2 og 75, stk. 3, i SU-bekendtgørelsen og har til formål at sikre, at der kun gives SU til uddannelser, der giver adgang til det danske arbejdsmarked.

Vi giver afslag på alle uddannelser, der kræver en form for supplering, før den giver adgang til det danske arbejdsmarked.

Uddannelser regnes som udgangspunkt for at give erhvervskompetence, når:

• der findes en dansk uddannelse med tilsvarende optagelseskrav, varighed, niveau og fagindhold
• uddannelsen er adgangsgivende til en overbygningsuddannelse i Danmark (for eksempel en bacheloruddannelse, der ikke i sig selv giver erhvervskompetence, men som er adgangsgivende til en dansk kandidatuddannelse, for eksempel idræt)

For kunstneriske uddannelser gælder særlige kriterier for vurdering af, om uddannelsen giver en erhvervskompetence.

For uddannelser, der fører til lovregulerede erhverv, kan vi bede autorisationsmyndigheden eller et dansk uddannelsessted, som udbyder en lignende uddannelse, om en udtalelse. Hvis de ikke kan give autorisation, giver vi afslag på ansøgningen, medmindre der findes et arbejdsmarked, hvor der ikke kræves autorisation. Det kan for eksempel være tilfældet for ikke-kliniske diætister. 

Uddannelser, der ikke indeholder et vist antal obligatoriske fag inden for et hovedområde, godkender vi ikke til SU. Det gælder for eksempel mange amerikanske bacheloruddannelser i Liberal Arts/General Studies eller nogle tværdisciplinære uddannelser, der er meget brede i fagudbud. 

Amerikanske bacheloruddannelser består som oftest af en major-del, som anses for hovedfaget. Generelt udgør uddannelsens fag inden for majoren mindre end i en tilsvarende dansk uddannelse. Vi foretager en konkret vurdering af majorens sammenlignelighed med en tilsvarende dansk uddannelse. Søger du om at få en amerikansk bacheloruddannelse godkendt til SU, er det derfor vigtigt, at ansøgningen indeholder oplysninger om, hvor stor en andel af uddannelsens samlede antal credits, majoren udgør. Det er også vigtigt, at vi kan se, hvilke niveauer de enkelte fag er på. Hvis du ønsker at tage en minor i kombination med din major, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt af din ansøgning. Det vil sige med oplysninger om, hvor stor en andel af uddannelsens samlede antal credits minordelen udgør og fagenes niveauer.

Der gives ikke SU til forberedende kurser, som for eksempel Foundation Courses, grundkurser og enkeltstående kurser, da de ikke opfylder kravet om at opnå erhvervskompetence. Der er dog mulighed for at få godkendt et forberedende kursus til SU, hvis det indgår som en obligatorisk del af den samlede uddannelse, og uddannelsen giver en umiddelbar, anvendelig erhvervskompetence i Danmark.