Du søger fødsels-støtte i minSU. Det er vigtigt, at du ud over at søge fødsels-støtte også planlægger, hvilke måneder du vil have din fødsels-støtte udbetalt. Det gør du i din udbetalingsplan, som du også finder i minSU. Hvis du ikke udfylder din udbetalingsplan, får du ikke udbetalt fødsels-støtte.
- Er du mor, kan du tidligst søge fødsels-støtte 3 måneder før terminsmåneden
- Er du far/medmor/medfar, kan du tidligst søge fødsels-støtte måneden før terminsmåneden
- Er du adoptant, kan du tidligst søge fødsels-støtte 3 måneder før adoptions-måneden (måneden for modtagelse af barnet)
Du kan tidligst få fødsels-støtte fra den måned, du har udfyldt og godkendt din udbetalingsplan. Du kan ikke få fødsels-støtte med tilbagevirkende kraft.