Luna begynder 1. september 2025 på kandidatuddannelsen i medicin og vil derfor være omfattet af de nye regler.
Lunas aktuelle forbrug
I minSU finder Luna sit SU-klippekort, hvor hun kan se, at hun har:
- 70 SU-klip til videregående uddannelser i alt - men da hun bliver omfattet af de nye regler, bliver hendes overordnede ramme nedjusteret til 58 SU-klip for januar 2027 og frem
- fået en rammeudvidelse på 12 SU-klip i forbindelse med opstart på kandidatuddannelsen i medicin i juli 2025, fordi hendes samlede uddannelsesforløb bestående af bacheloruddannelsen i medicin og kandidatuddannelsen i medicin overstiger 58 måneder med 12 måneder
- brugt 58 SU-klip i alt til videregående uddannelser, fordi hun har brugt 24 SU-klip til en tidligere bacheloruddannelse, som hun afbrød og 34 SU-klip på bacheloruddannelsen i medicin.
Luna har derfor 24 SU-klip tilbage til videregående uddannelser.
Lunas ramme ser ud som i billedet nedenfor, når hun starter på sin kandidatuddannelse 1. september 2025:
Lunas forventede forbrug
Lunas kandidatuddannelse i medicin varer 34 måneder, men er normeret til 36 SU-klip, fordi hun modtager SU-klip i sommerferien (juli og august 2025).
Luna starter med at få SU-klip til sin kandidatuddannelse 1. juli 2025 og hun regner med at bruge 18 SU-klip til og med december 2026. Når de nye regler træder i kraft for SU for januar 2027, har Luna altså brug for 18 SU-klip (36-18), hvis hun skal færdiggøre sin uddannelse med SU-klip.
Udregning
| |
Sådan finder du tallet |
Antal SU-klip |
| Ramme |
Fra klippekortet i minSU: Din overordnede ramme til videregående uddannelser i alt. Du skal altid tage udgangspunkt i 58 SU-klip (også selv om der står 70 i minSU), da denne beregning tager udgangspunkt i de nye regler |
58 |
| Rammeudvidelse |
Fra klippekortet i minSU: udvidelse af rammen på grund af uddannelsesforløb over 58 måneder |
+ 12 |
| SU-klip i alt |
Fra klippekortet i minSU: Din samlede ramme til videregående uddannelser i alt |
= 70 |
| Forbrug af SU-klip |
Fra klippekortet i minSU: "Dit forbrug af SU-klip i alt" |
- 58 |
| Forventede forbrug af SU-klip |
Vurder, hvor mange SU-klip du forventer at bruge fra i dag til og med december 2026 |
- 18 |
| SU-klip du har tilbage fra januar 2027 |
|
= -6 |
Luna har nu regnet ud, at hun 1. januar 2027 har et negativt antal resterende SU-klip på minus 6. Det betyder, at hun har brugt 6 SU-klip flere, end der er i hendes nye samlede ramme. Hun skal ikke betale dem tilbage, men hun har ikke flere SU-klip til videregående uddannelser.
Får Luna senere ekstra SU-klip, kan hun kun få udbetalt det antal SU-klip fra sin samlede ramme, der overstiger hendes forbrug. Det gælder, hvis hun får:
Det vil sige, at hvis Luna eksempelvis bliver tildelt 10 tillæg af SU-klip, kan hun kun få udbetalt 4 SU-klip.
Bliver Luna senere tildelt fødsels-støtte, kan hun få udbetalt sin fødsels-støtte, selvom hendes forbrug af SU-klip overstiger hendes samlede ramme.