Om dokumentation

At noget er lægefaglig dokumentation betyder, at en (special)læge har skrevet det. For at vi kan se, at det er en (special)læge, der har skrevet dokumentationen, skal der tydeligt fremgå dato, navn, og stempel/underskrift/logo/afdelingsnummer fra klinik/hospital. Når du sender dokumenter fra sundhed.dk fremgår disse oplysninger ofte automatisk i bunden af hver side.

Når du søger om handicaptillæg skal du vedlægge lægefaglig dokumentation, der udførligt beskriver din funktionsnedsættelse, og hvordan den på nuværende tidspunkt påvirker dig i din hverdag.

Der er tre typer dokumentation vi har brug for. Den første er et krav du vedlægger, hvis du søger handicaptillæg 1. juli 2025 eller derefter. Dokumentation 2 og 3 kan du med fordel vedlægge, så din ansøgning bliver behandlet hurtigere:

1. Du skal vedlægge journal fra det behandlingssted, hvor du har fået/får behandling eller udredning for din funktionsnedsættelse. Du kan få adgang til din journal på tre måder: via sundhed.dk (hvis du har været i hospitalsregi), ved at kontakte din speciallæge/privathospital og få den udleveret, eller ved at henvende dig til egen læge og få udleveret journalen om din(e) diagnose(r). Læs mere under "Sådan henter du lægefaglig dokumentation" herunder.
   Hvis de seneste journalnotater er mere end 1-2 år gamle, skal du vedlægge dem alligevel, men du bør også vedlægge nyere dokumentation fra de næste to punkter.
   
   
2. Du kan med fordel vedlægge andre typer eksisterende dokumentation, eksempelvis speciallægeerklæringer fra en forsikringssag, lægeattester, neuropsykologiske undersøgelser eller oplysninger fra et jobcenter, en mentor, socialforvaltningen eller fra udredning af støttebehov fra hjælpemiddelcenter eller lignende. Dette er særligt vigtig, hvis dine journaler er ældre end 1-2 år, da vi har brug for de nyeste oplysninger om, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker dig i hverdagen.
   
   
3. Det er en fordel, at du vedlægger en personlig redegørelse, hvor du selv beskriver din funktionsnedsættelse og de udfordringer, du har i din hverdag som følge heraf. I redegørelsen kan du beskrive eventuelle hjælpemidler eller andre støtteforanstaltninger, som du anvender i dagligdagen. Hvis du får SPS støtte/hjælpemidler, skal du også beskrive det i din personlige redegørelse. Det er vigtigt, at du beskriver dine tidligere eller nuværende arbejdserfaringer.

Det er ikke tilstrækkeligt, at den lægefaglige dokumentation blot oplyser, at du har en funktionsnedsættelse. Det er derfor ikke nok, at du indsender en kort erklæring fra egen læge eller speciallæge eller dit medicinkort eller journaludskrift fra jobcenteret uden lægefaglige oplysninger.

Ansøgninger modtaget den 1. juli 2025 eller senere vil blive afvist, hvis ovenstående minimumskrav om dokumentation ikke er opfyldt.

Din dokumentation skal så vidt muligt beskrive din aktuelle tilstand. Jo mere udførlig beskrivelse, jo hurtigere kan vi behandle din ansøgning.. Dokumentation bør mindst indeholde en beskrivelse af:

• din diagnose
• hvordan din sygdom eller funktionsnedsættelse påvirker dig i din hverdag
• hvilken behandling, du får
• hvilken behandling, der er planlagt (hvis der er planlagt en)
• og meget gerne hvordan din sygdom eller funktionsnedsættelse påvirker din erhvervsevne, hvis det er muligt

Disse oplysninger vil ofte fremgå af din journal, udredningspapirer, behandlingsplan, statusrapporter, arbejdsprøvninger eller lignende.

Du skal være opmærksom på, at din dokumentation i overvejende grad skal være skrevet af en (special)læge, men godt kan uddybes af dokumentation fra eksempelvis sagsbehandlere, psykologer eller støtte/kontaktpersoner.

Vi opfordrer dig til at sende alle relevante dokumenter om din funktionsnedsættelse.

Du skal som minimum sende din journal fra dit behandlingssted for, at vi kan behandle din ansøgning - læs mere ovenfor under "Krav til lægefaglig dokumentation".

Nedenfor kan du læse om, hvordan du kan hente lægefaglig dokumentation.

Herunder kan du se forskellige eksempler på typer af dokumentation, som du uden betaling kan få adgang til:

• Fra offentligt sygehus: Hvis du har været eller er i behandling på et offentligt sygehus, kan du hente journaloplysninger, udskrivningsbreve (epikriser) og henvisninger fra egen læge på sundhed.dk. Download det, som handler om din funktionsnedsættelse. Se, hvordan du henter dokumentation på sundhed.dk i næste fane.
• Fra privathospitaler eller speciallæger: Journalnotater fra privathospitaler og speciallæger fremgår normalt ikke af sundhed.dk, men du har ret til at få en kopi af dem. Kontakt det pågældende hospital eller behandler.
• Fra egen læge: Journalnotater fra konsultationer hos din egen praktiserende læge fremgår ikke af din sundhedsjournal på sundhed.dk, men du har ret til at få en kopi af dem gennem din læge. Journalnotater fra din egen læge er relevante for din ansøgning, hvis de handler om din funktionsnedsættelse.
• Anden eksisterende lægefaglig dokumentation: Lægeattester, speciallægeudtalelser (f.eks. fra en arbejdsskadesag) eller neuropsykologiske undersøgelser om din funktionsnedsættelse.
• Fra jobcentret: Har du været i forløb hos jobcentret, kan der være relevante oplysninger herfra, for eksempel vis arbejdsprøvninger og/eller lægeattester. Du kan henvende dig til kommunen og bede om en kopi af din sag.

Send gerne yderligere dokumentation ind løbende. Det kan for eksempel være, hvis du har været til konsultation i ambulant forløb på et hospital.

Vi refunderer ikke udgifter til lægefaglig dokumentation, som du selv har skaffet.

Hvilken type dokumentation - ud over journal - der er relevant for dig at sende, vil være afhængig af din diagnose og funktionsnedsættelse.

Se eksempler på diagnoser og relevant dokumentation til sagsbehandlingen under Hvilken dokumentation er relevant at vedhæfte? nedenfor.

Gå til www.sundhed.dk

Klik på "Log på" - log på med MitID.

Når du er logget på, kommer du til dit overblik. Her finder du Sundhedsjournalen, hvor du kan hente journaler fra alle de behandlingsforløb i det offentlige sundhedsvæsen, som du har deltaget i.

Klik på ’Journal fra sygehus’, så får du adgang til alle journaler og epikriser fra dine behandlingsforløb.

Klik på ’Henvisninger’ så finder du den eller de beskrivelser, som egen læge har udarbejdet i forbindelse med en henvisning.

Endelig kan du, ved at klikke på ’Medicinkortet’, finde en oversigt over den medicin, du har fået recept på. Dette kan du også vedhæfte som supplement til den øvrige dokumentation.

Klik på notatet fra det sted/forløb, hvor du har fået stillet din diagnose eller er i behandling for din funktionsnedsættelse:

Rul ned i bunden af notaterne og klik på 'Udskriv alle notater':

Der kommer nu et nyt vindue frem på din skærm. Her skal du trykke på "Udskriv" - hvis du trykker på "Download", risikerer du, at en fejl opstår, når du forsøger at uploade filen sammen med din ansøgning om handicaptillæg.

Dette åbner et nyt vindue, det kan se forskelligt ud fra computer til computer. Det kan se ud som nedenfor, hvor du skal vælge ”Gem som PDF” i højre side. Her efter klikker du på gem.

Du gemmer på din computer ved at vælge et sted, som du kan huske og trykker på gem:

Hvis du har haft arbejde inden, du søger handicaptillæg, skal du vedhæfte en beskrivelse af arbejdet, herunder:

• arbejdsfunktion
• eventuelle skånehensyn
• sygemeldinger. Dokumentation for sygemeldinger kan ofte findes i lønsedler

Du kan supplere beskrivelsen med oplysninger fra en arbejdsgiver, en støtteperson eller en vejleder. 

Hvis din funktionsnedsættelse er indtruffet efter, du har haft fuldtidsarbejde, er det vigtigt at du oplyser dette, eventuelt ved at beskrive det i en tidslinje i din personlige redegørelse.

Eksempler på neurologiske lidelser

• Sklerose
• Epilepsi
• Cerebral parese
• Narkolepsi
• Kronisk hovedpine, herunder migræne
• Senfølger efter hovedtraume

Relevant dokumentation

• Vi skal have journaler og eventuelle afslutningsnotater (epikriser) fra behandlingsforløb fra hospital eller ambulant klinik
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi have et afslutningsnotat (epikrise) fra behandlingsstedet, og journal fra egen læge fra de sidste to år
• Hvis du kun er blevet fulgt ved egen læge, skal vi have journal fra de sidste to år

Læs yderligere om dokumentation ved kronisk hovedpine, migræne og senfølger efter hovedtraume her.

Eksempler på lidelser indenfor kategorien 'varigt nedsatte bevægelsesfunktioner'

• Gigtsygdomme
• Ryglidelse/-sygdom, herunder diskusprolaps
• Kroniske smerter i bevægeapparatet efter ulykke
• Muskelsvind
• Fibromyalgi
• Anden kronisk smerteproblematik

Relevant dokumentation

• Vi skal have journalnotater fra udredning og opstart af forløb, journalnotater fra de sidste to år af forløbet fra hospital eller ambulant klinik
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi også have et afslutningsnotat (epikrise) fra behandlingsstedet, og journal fra egen læge fra de sidste to år
• Hvis du kun er blevet fulgt ved egen læge, skal vi have journal fra de sidste to år, der omhandler lidelsen

Eksempler på lidelser indenfor kategorien 'synsnedsættelser'

• Blind
• Nedsat syn, herunder nystagmus, tunnelsyn eller synsfeltsindskrænkning

Relevant dokumentation

• Vi skal have journalnotater fra undersøgelser og udredning, herunder beskrivelse af din synsnedsættelse fra privatpraktiserende øjenlæge eller fra hospital
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi også have et afslutningsnotat (epikrise)
• En personlig redegørelse er væsentlig, da du heri selv kan beskrive, hvilke udfordringer din synsnedsættelse giver dig i hverdagen, om du har ledsagerordning og/eller bruger forskellige hjælpemidler i din dagligdag

Eksempler på lidelser indenfor kategorien 'hørenedsættelse'

• Døvhed
• Nedsat hørelse
• CI-operation

Relevant dokumentation

• Vi skal have journal med hørekurve
• Har du fået operation med CI, skal vi bede om hørekurve efter operation
• Vi skal desuden have journalnotater fra udredning og fra de sidste to år af forløbet fra hospital eller ambulant klinik
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi også have et afslutningsnotat (epikrise)
• En personlig redegørelse kan være relevant, da du heri selv kan beskrive, hvilke udfordringer din hørenedsættelse giver dig i hverdagen, og om du bruger forskellige hjælpemidler i din dagligdag

Eksempler på lidelser inden for kategorien ”psykiske funktionsnedsættelser”

• Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, skizoaffektive lidelse
• Affektive sindslidelser, herunder tilbagevendende depression og bipolar affektiv sindslidelse
• Angstrelaterede tilstande, herunder OCD og spiseforstyrrelse
• Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstrukturen og adfærd
• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Autismespektrumsforstyrrelser, herunder Aspergers syndrom

Relevant dokumentation

• Vi skal have journalnotater fra udredning ved psykiater/psykiatri
• Eventuel behandlingsplan fra psykiater/psykiatri
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi også have afslutningsnotatet (epikrisen) fra dit behandlingsforløb
• Hvis det er din egen læge, der varetager din behandling, skal du også vedlægge journalnotater for det seneste år fra egen læge
• Dokumentation for eventuel iværksat støtte i skole og opvækst

Læs yderligere om dokumentation ved psykisk funktionsnedsættelse

Eksempler på lidelser kategoriseret som ”Andet”

• Mave-tarm-lidelser, herunder colitis ulcerosa og morbus Crohn
• Hjerte-/kar-/lunge-sygdomme, herunder cystisk fibrose
• Bindevævssygdomme, herunder SLE og Sjøgrens syndrom
• Nyre-/leversygdomme
• Cancer eller følger efter kemobehandling
• Endometriose

Relevant dokumentation

• Vi skal have journalnotater fra udredning og de sidste to år af forløbet fra hospital eller ambulant klinik
• Hvis behandlingsforløbet er afsluttet, skal vi også have et afslutningsnotat (epikrise) fra behandlingsstedet og journal fra egen læge fra de sidste to år
• Hvis du kun er blevet fulgt ved egen læge, skal vi have journal fra de sidste to år, der omhandler lidelsen

Læs yderligere om dokumentation ved mave-tarm-lidelser