Fravalg af SU i en periode

Har du brug for at få forhøjet dit fribeløb, eller vil du gemme nogle klip i dit klippekort til en videregående uddannelse, kan du vælge noget af din SU fra i en eller flere måneder

Når du fravælger SU, er det ikke en udmeldelse af uddannelsen. Ønsker du at stoppe uddannelsen og melde dig ud, skal du gøre det skriftligt til dit uddannelsessted.

Fravalg kan spare SU-klip og forhøje dit fribeløb

Går du på en videregående uddannelse, bruger du et klip i dit SU-klippekort, hver gang du får udbetalt en måneds SU. Du kan gemme klip til senere brug, ved at vælge SU fra en eller flere måneder.

Læs om SU til videregående uddannelser

Hvis du vil undgå at tjene for meget, kan du forhøje det beløb, du må tjene ved siden af din SU (dit fribeløb) ved at vælge nogle måneders SU fra.

Læs om fribeløb

Fravalg og lån

Når du vælger en måneds SU fra, vælger du automatisk også SU-lån fra i denne måned.  

Fravalg sker forud

Du kan aldrig vælge SU fra med tilbagevirkende kraft. Heller ikke selv om du opdager, at du har tjent for meget.  

Frist for fravalg

Du skal melde din SU fra senest den 15. i måneden før, du ikke vil have SU.

Frister for fravalg

Sådan gør du

Du skal fravælge SU i minSU. Du skal være opmærksom på, at hvis du fravælger din SU i otte måneder eller mere, skal du sende en ny ansøgning, når du vil have SU igen.

Du fortryder dit fravalg

Fortryder du, at du en måned har fravalgt SU, skal du i minSU genoptage din SU senest ved udgangen af den måned, du alligevel vil have SU.