Bopæl og SU-satser

Du er hjemmeboende hvis:

• du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre – uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret 

Du er udeboende hvis:

• du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
• du bor i udlandet (med mindre du bor hos den ene eller begge dine forældre i udlandet)
• du er på studieophold i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge dine forældre, mens du er på studieophold i udlandet
• du er fyldt 20 år og har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

Er du 18 eller 19 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få satsen for hjemmeboende SU - også selv om du er flyttet hjemmefra. I visse tilfælde kan du dog godkendes til at få satsen til udeboende.

Du skal selv søge om at få udeboendesatsen i minSU i SU-ansøgningen eller i funktionen ”Oplys særlige bopælsforhold” under ”Ret din SU”. I minSU får du et skema, som du skal udskrive, udfylde og aflevere på dit uddannelsessted. Du kan også finde skemaet under "Hjælp" i minSU.

Betingelser for at få udeboendesatsen

For at blive godkendt til at få satsen til udeboende, når du er 18 eller 19 år, skal du opfylde mindst en af følgende betingelser (samt være udeboende):

Den normale transportvej er 20 kilometer eller mere mellem dit uddannelsessted og dine forældres bopæl.
Transporttiden (med offentlige transportmidler) mellem dit uddannelsessted og dine forældres bopæl er på mere end 75 minutter. Ventetid mellem de forskellige offentlige transportmidler tæller med i de 75 minutter. Det er kun transporttiden den ene vej og ikke den daglige transporttid frem og tilbage.
Du har været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder, lige frem til du blev berettiget til SU til den uddannelse, du er i gang med.
Du kan ikke længere bo hjemme på grund af ganske særlige forhold i hjemmet (for eksempel meget trange boligforhold eller langvarig sygdom).

Dit uddannelsessted bestemmer

Det er dit uddannelsessted, der afgør, om du kan få satsen til udeboende. Deres beslutning er en "endelig administrativ afgørelse", hvilket betyder, at du ikke kan klage over afgørelsen.

Dokumentation for bopælsforhold

Du skal dokumentere, at du er berettiget til at få satsen til udeboende. Dit uddannelsessted skal have dokumentation for, at du opfylder betingelserne for at blive godkendt til at få udeboende SU. Dit uddannelsessted må også kontakte de sociale myndigheder, hvis det er nødvendigt for at træffe en afgørelse om, at du skal have udeboende SU på grund af ganske særlige forhold i hjemmet.

Så længe gælder afgørelsen

Er du blevet godkendt til at få satsen til udeboende, gælder dit uddannelsessteds afgørelse, indtil du bliver 20 år, eller du ikke længere går på en ungdomsuddannelse. Du skal dog have en ny godkendelse, hvis du skifter uddannelsessted, og afgørelsen enten er truffet på grund af længden på din transportvej eller transporttid.

Dine forældre bor ikke sammen

Dit uddannelsessted tager udgangspunkt i begge dine forældres bopælsforhold, når de skal afgøre, om du kan få udeboende SU. Har dine forældre ikke samme folkeregisteradresse, er det kun den ene af dine forældres bopælsforhold, uddannelsesstedet ser på, når de skal afgøre, om du kan få udeboende SU.

Dit uddannelsessted tager så udgangspunkt i bopælsforholdene for den forælder, du bor hos eller senest har boet hos.

Har du senest boet sammen med begge forældre, der efterfølgende er flyttet fra hinanden, ser dit uddannelsessted på forholdene for den forælder, du er mest knyttet til på det tidspunkt, hvor du søger om at få satsen til udeboende.

En af dine forældre er død

Læs mere om beregning af forældreindkomst, når en af forældrene er død.

Du har barn

Har du et barn, og er du udeboende, behøver du ikke en godkendelse fra dit uddannelsessted for at få SU til udeboende, og du får automatisk udeboendesatsen for 20-årige eller derover.

Det er den adresse, du er tilmeldt den 1. i måneden, der afgør, om du kan få SU til hjemme- eller udeboende den pågældende måned. Flytter du for eksempel hjemmefra dine forældre den 3. april, kan du først få SU til udeboende fra maj måned. Tilsvarende får du først SU til hjemmeboende fra november måned, hvis du flytter hjem til dine forældre for eksempel den 4. oktober.

Din bopælsstatus (som ude- eller hjemmeboende) vil automatisk og løbende blive afgjort ud fra din adresse i folkeregistret. Du skal altså ikke selv oplyse, om du er ude- eller hjemmeboende, når du søger SU. Du skal heller ikke selv oplyse, hvis din bopælsstatus ændres fra hjemmeboende til udeboende eller omvendt eller, hvis du flytter fra den ene til den anden. Kun hvis du er udeboende på kostskole, skolehjem eller lignende, skal du give besked om, at du ændrer bopælsstatus fra hjemme- til udeboende, se mere nedenfor.

Hvis du flytter til eller fra dine forældre, for eksempel den 1. i måneden, vil du opleve, at din SU bliver udbetalt på baggrund af de adresseoplysninger, som var gældende frem til din flytning. Det skyldes, at SU er månedsvis forudbetalt, og, at oplysning om din flytning tidligst bliver tilgængelig for os på selve flyttedatoen (som du har meldt til folkeregistret).

Når oplysningerne om din flytning er tilgængelige for os i folkeregistret, vil vi automatisk beregne din SU igen, og du vil få en ny støttemeddelelse. Du kan regne med, at der vil gå 7-14 dage fra din flyttedato, inden din SU reguleres, og du får den nye støttemeddelelse. 

Du skal selv søge SU som udeboende, hvis du er på kostskole, skolehjem eller lignende eller, hvis du bor i udlandet (herunder er på studieophold i udlandet). Du søger i minSU under ”Ret din SU” > ”Oplys særlige bopælsforhold”.

Er du 18 eller 19 år, skal du altid søge om at blive godkendt til at få SU-satsen for udeboende.

Din bopælsstatus som ude- eller hjemmeboende vil automatisk og løbende blive afgjort på basis af oplysninger fra CPR. Hvis du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre, vil vi anse dig for hjemmeboende. Har du spørgsmål om din folkeregisteradresse, kan du henvende dig til Borgerservice i din kommune.

Når du er tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre i folkeregisteret, betragter vi dig som hjemmeboende. Det gælder også når:

• Du bor til leje i en del af eller en hel bolig, den ene eller begge dine forældre ejer - for eksempel en etage i et hus, en separat bygning eller en separat del af en lejlighed. Vi betragter dig som hjemmeboende, fordi du er tilmeldt samme adresse, som den ene eller begge dine forældre.
• Du lejer en bolig sammen med den ene eller begge dine forældre, hvor I begge står på lejekontrakten. Vi betragter dig som hjemmeboende, fordi der er tale om en fælles bolig, hvor I bor sammen.
• Du er medejer af boligen, med en mindre andel, end dine forældre. Vi betragter dig som hjemmeboende, fordi der ikke er tale om lige sameje.

Vi kan undtagelsesvis og efter ansøgning betragte dig som udeboende, når du er fyldt 20 år og:

1. Det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse, og du af den grund har samme folkeregisteradresse, som den ene eller begge dine forældre. Det gælder, hvis du står alene på lejekontrakt, andelsbevis eller skøde, hæfter selvstændigt og har fuld råderet over hele den bolig, som I bor i sammen, og du i øvrigt har retlige forpligtelser til boligen på adressen i forhold til tredjemand.
2. Du og den ene eller begge dine forældre har hver jeres lejekontrakt til selvstændige dele af boligen på adressen, og hæfter selvstændigt overfor tredjemand (det vil sige, at udlejer hverken er dig eller dine forældre).
3. Du og den ene eller begge dine forældre deler adresse som følge af lige sameje, så du ejer en lige så stor eller større andel, som den ene eller begge dine forældre. 

Du kan søge om at få SU som udeboende, hvis du er fyldt 20 år og mener, at du opfylder en af undtagelserne. Ønsker du at blive betragtet som udeboende, selvom du er tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre i folkeregisteret, skal du sende en ansøgning med dokumentation for, at du undtagelsesvis kan anses for udeboende. Du skal vedhæfte enten lejekontrakt, andelsbevis eller skøde og eventuelt anden relevant dokumentation. Styrelsen har adgang til dine og dine forældres adresse- og flytteoplysninger hos CPR.

Gå til ansøgning om udeboendesats - sameje mv.

Udeboendesats kan tildeles fra og med ansøgningsmåned.

Vi opdaterer løbende din bopælsstatus efter din folkeregisteradresse. Hvis du får SU som udeboende sikrer vi os, at du ikke står tilmeldt den samme adresse i folkeregisteret som den ene eller begge dine forældre. Det er dit ansvar, at din adresse altid er korrekt registreret i folkeregisteret. Når du får SU som udeboende, skal du til en hver tid kunne dokumentere, hvor du faktisk bor og har boet, mens du har fået udeboende SU. Kan du ikke dokumentere dette, kan du få et krav om at betale forskellen mellem udeboende SU og hjemmeboende SU tilbage for hele perioden.

Når vi kontrollerer om din bopælsstatus er korrekt, samarbejder vi med andre offentlige myndigheder. Er vi i tvivl om, hvor du reelt bor, kan du blive bedt om at dokumentere din bopælsstatus i vores bopælskontrol.

Hvis du har faktisk og reel udgift til egen bolig, skal du kunne fremvise skøde, lejekontrakt eller lignende samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af kvittering for bankoverførsel eller anden fast digital pengeoverførsel. Det betyder, at din betaling til udlejer skal foregå elektronisk.

Hvis du ikke har en faktisk og reel udgift til boligen, foretager vi en samlet vurdering af den dokumentation, som du sender til os for at dokumentere, at du er udeboende. Blandt andet ser vi på: - om du har adgang til eget værelse, - antallet af personer, der også er tilmeldt din adresse set i forhold til boligens størrelse, og - afstanden fra henholdsvis din egen og dine forældres bolig til dit uddannelsessted. Derudover ser vi på de registeroplysninger, som vi har adgang til fra andre myndigheder.